Vikarfordele

Assistance HR Partners A/S

Mere og andet end blot en vikar

Vores kandidater er vores vigtigste ressource i vores virksomhed. Derfor tilbyder vi en god løn, gode arbejdsforhold og forskellige vikarfordele – og vi lægger stor vægt på, at du, som medarbejder hos Assistance, føler dig godt behandlet.

 

Vi vil gerne fortælle vidt og bredt om, hvad vi kan i Assistance – og om hvor gode vi er til det. Henviser du en ny kunde til os, der afgiver en ordre på rekruttering af en fast medarbejder, tilbyder vi dig kr. 4.000. Henviser du en ny kunde, der køber en trivselsanalyse, honorerer vi med 20% af omsætningsbeløbet.

 

Vi holder løbende forskellige arrangementer for vores vikarer, bl.a. jule- og sommerarrangementer, hvor vi lægger stor vægt på det sociale. Øvrige arrangementer vil, ud over det sociale, indeholde foredrag og andre lærerige oplevelser. Efteruddannelse er vigtig, hvorfor vi løbende afholder fagrelevante kurser for vores vikarer, fx i skriftlig kommunikation, notat- og referatteknik, mundtlig kommunikation, kunde- og telefonservice.

 

To gange årligt udnævner vi guld- og sølvdiplomvikarer. En diplomvikar har fået særdeles positive vurderinger fra vores kunder og har arbejdet minimum i henholdsvis 1200 timer (sølv) og 3000 timer (guld).