Assistance er Danmarks største leverandør af personaleløsninger til HORECA. Vores lokale tilstedeværelse og personlige tilgang gør, at vi altid er tæt på – klar til at gøre en forskel. Vi møder hver dag for at sikre drift og resultater for vores kunder og arbejdsglæde for vores vikarer.
Assistance blev stiftet i 2000. Filosofien var enkel. Kvalitet frem for kvantitet med fokus på faglighed og menneskeligt nærvær. Vores mål i dag er det samme som dengang – at finde de rette mennesker til de rigtige job og hjælpe vores kunder og vikarer til det næste niveau gennem løsninger af højeste kvalitet.
Det rigtige match mellem virksomhed og medarbejder er det, der gør en positiv forskel for begge parter. Det er vores fornemmeste opgave at sikre, at kompetencer, forventninger og praktik er afstemt fra start, så alle kan koncentrere sig om det vigtigste – en god og motiveret arbejdsdag. I køkkenet. I kantinen. På gulvet.
At skabe det rigtige match kræver grundig analyse, metode og menneskekundskab.
Vi har i mere end 20 år forfinet vores arbejdsmetoder og processer og er i dag de førende på markedet, fordi vi stadig sætter kvaliteten forrest i alt, hvad vi gør.
Kvaliteten i vores løsninger beror i høj grad på vores indgående branchekendskab og lokale tilstedeværelse som løbende informerer og kvalificerer vores ydelser og rådgivning.
Med afsæt i kvalitet, engagement, fællesskab og faglighed – og med en daglig ambition om at gøre en markant forskel – går vi på arbejde for at levere værdiskabende formidling af arbejdskraft til HORECA.
Assistance er en del af JKS. En af Danmarks største bemandingsvirksomheder. JKS, Assistance og de øvrige JKS companies er sat i verden for at styrke og flytte det potentiale, der findes i mennesker såvel som virksomheder.